UNIKT MODERNE VANDREHJEM SOM BESTÅR AF INDIVIDUELLE NATURHYTTER OG FÆLLESHUS
Hver hytte indeholder soveareal med 4 sovepladser i køjesenge i åben forbindelse med opholdsrum med sovesofa (2 sovepladser). Endvidere forefindes der spisebord med siddepladser, tv og tekøkken med køleskab. Der er eget bad og toilet i hver hytte.
Fælleshuset indeholder stort fælleskøkken med komfur, køleskab og ekstra service. Derudover er der et stort areal med spisepladser, tv-hjørne med blød sofa/lænestole samt toilet. Der er der mulighed for tøjvask (vaskemaskine og tørretumbler) samt udendørsareal med blandt andet grill.
Der er gratis parkering, gratis wi-fi internet og cykeludlejning mod betaling.
Alle hytter og fælleshuset er handicapvenlig – med plane køreflader, rummeligt toilet/bad m.m.
Vi tilbyder gratis adgang til vores svømmehal og sauna i forbindelse med ophold på vandrehjemmet.
PRISER
Egen naturhytte med bad/toilet og tekøkken:
- Pris pr. hytte ved 1 til 2 personer: 595 kr. – I uge 26-32 pris: 695,- kr.
- Pris pr. hytte ved 3 til 4 personer: 795 kr. – I uge 26-32 pris: 895,- kr.
- Pris pr. hytte ved 5 til 6 personer: 1.045 kr. – I uge 26-32 pris: 1.145,- kr.
Tilkøb:
- Morgenmad: 55 kr. pr person
- Linnedpakke: 60 kr.pr. sæt
- Håndklæde: 10 kr. pr. stk.
Bestilling af ekstraordinær forplejning bestilles direkte hos cafe-medarbejder Gitte Fornitz på telefon 22 18 43 15.
BOOKING
Booking af overnatning skal ske via en af vores samarbejdspartnere:
- Booking via danhostel.dk (brug link for at booke)
- Booking via booking.com (brug link for at booke)
Overnatning i forbindelse med træningslejre bookes direkte hos direktør Morten H. Nielsen på telefon 30 63 63 98.
OM DANHOSTEL MARIBO
Danhostel Maribo er et nyt vandrehjem som er bygget i 2020.
Vandrehjemmet er ejet og drevet af Maribo Hallerne – og tilmed nabo til Maribo Hallerne.
Dette betyder blandt andet at svømmehal, sportshal, fitness og Sportscaféen ligger i umiddelbar nærhed af vandrehjemmet. Faciliteterne i Maribo Hallerne kan naturligvis benyttes af vores gæster. Baner til badminton m.m. skal bestilles.
I området ligger der ligeledes en udendørs atletikbane, der frit kan benyttes, når den er ledig.
Personalet i Maribo Hallerne er altid behjælpelige med hjælp og besvarelse på de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med jeres ophold.
OM OMRÅDET
Danhostel Maribo ligger i hjertet af Maribo – vi ligger tæt på både Maribo centrum, Maribo Søerne og Maribo Domkirke.
Lolland er kendt for sine skønne naturområder. Vi har kilometervis af strande og kyster. Der er rige muligheder for vandre-/cykelture eller fiskeri og golf.
Maribo by emmer af nostalgi med de små huse på torvet og domkirken, der ligger smukt ved Søndersø og den hyggelige sø-promenade.
Vi har mange seværdigheder og udflugtsmål på Lolland og Falster:
- Dodekalitten
- Frilandsmuseum
- Fuglsang Kunstmuseum
- Guldborgsund Zoo
- Knuthenborg Safari Park
- Lalandia
- Maribo Domkirke
- Museumsbanen
- … og mange flere
Vores mange lokale mad-, øl- og vinproducenter sørger for gode råvarer, som vi er stolte af.
I vores hytter finder du en velkomstmappe fyldt med informationer om lokale seværdigheder, spisesteder, aktiviteter m.m.
Virtuel rundvisning
(Brug din mus for at se panorama fotos og klik på “hotspots” i billedet for at bevæge dig rundt i området)
Fotos
(Klik på foto for at forstørre.)[/vc_column_text]
Værd at vide
Danhostel Maribo er er udvidelse af Maribo Hallernes forretningsområde. Maribo Hallerne har mange idræts- og sportsstævner, hvor der er behov for overnatning. Samtidig har Maribo og Lollands turister brug for flere sengepladser – især i højsæsonen. Alle hytter er handicapvenlige.
Projektet er støttet af flere lokale aktører:
- Lolland Kommune
- LAG Lolland Falster (EU-midler fra ELFUL)
- Handicaprådet